Idegrundlaget

Helhed - ikke kun skole

Vi er optaget af at skabe sammenhænge for eleverne. Derfor er der ikke kun de skolefag, I kender fra folkeskolen på skemaet, men også mulighed for deltagelse i fritidslignende aktiviteter og træning af sociale og personlige færdigheder.  

Det giver nogle fordele i forhold til de elever, som ofte foretrækker kortere undervisningssekvenser, og som har glæde af fx fysiske aktiviteter som afveksling til de mere boglige udfordringer.

Vi lægger samtidig vægt på begrebet livsduelighed: I samarbejde med jer forældre, forbereder vi eleverne til at kunne leve et selvstændigt liv, hvor de kan mestre de mange udfordringer, som livet stiller; fx i forhold til transport, indkøb, kommunikation, brug af it, at kunne færdes i offentlige og sociale sammenhænge. Mange af eleverne har gavn af at øve disse færdigheder. Dette prioriteres bl.a. i socialfag.

Vi laver skole i tæt samarbejde med jer forældre. Vi tror på, at den tætte dialog er til gavn for jeres barns udvikling. Ud over skole-hjem-samtalerne vil I opleve, at vi kan indkalde til skolemøder, når der er behov for det. Det er vigtigt for os, at vi er koordinerede og afstemte i vores indsats.

Hvem går på centerafdelingen?

VIDSTE DU, AT...

VIDSTE DU, AT...

Vi også har fag som f.eks. yoga, taekwondo, kajak, skydning og socialfag på skoleskemaet? Vi udfordrer eksempelvis elevens grænser gennem træningsforløb og leg i forbindelse med valgfaget kajak. Og nå'e ja - så er kajak jo også godt for muskler, kondition udholdenhed og balance.
læs mere her

Centerafdelingen er et specialpædagogisk skoletilbud i Svendborg Kommune til elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser eller et tilsvarende funktionsniveau. Vi har også elever uden psykiatriske diagnoser, men med udfordringer, hvor det vurderes, at de kan kan profitere af vores indsats. Eleverne har i udgangspunktet et almindeligt kognitivt potentiale for skolefaglig læring, hvis blot rammerne for læring bliver sat rigtigt.

Vi modtager elever fra 0. klasse til 10. klassetrin. Skoletilbuddet er placeret på Tåsingeskolen i Svendborg Kommune. Vi har elever fra Svendborg Kommune og flere omegnskommuner. Udover specialpædagogisk undervisning under folkeskoleloven varetager Centerafdelingen også en videncenterfunktion indenfor autisme- og adhd-området og er idrætsskole under Team Danmark.

vores Pædagogiske fundament

Vi vil gerne fokusere på ressourcer og potentialer uden at tabe problemerne af syne.

Mange elever på Centerafdelingen har været igennem en psykiatrisk udredning og fået en diagnose inden for spektret af gennemgribende udviklingsforstyrrelser (fx ASF eller ADHD) eller en tilgrænsende diagnose. Deres funktionsproblematikker og udviklingsforudsætninger er således ofte velbeskrevet og har ført til vurdering af et behov for skoletilbud med omfattende specialpædagogisk støtte.

Medarbejderne er kompetente inden for specialpædagogik og specialundervisning, og vi arbejder med udgangspunkt i Svendborg Kommunes ramme om mangfoldige læringsmiljøer. Centerafdelingens udgangspunkt for mødet med eleverne er ud fra en miljøterapeutisk forståelse. 

Vi arbejder samtidig med pædagogiske begreber som low arousal, zonen for nærmeste udvikling, samarbejdsbaseret problemløsning, spejling og jeg-støtte og teacch.

Vi arbejder på at minimere elevernes funktionsmæssige begrænsninger ved at tilpasse det pædagogiske miljø og kravene til deres færdigheder og kompetencer. Det er vores erfaring, at eleverne udvikler sig bedst, når vi fokuserer på deres kompetencer og udviklingsmuligheder – også på de områder, hvor de har de største udfordringer. Det er ikke muligt at skille tingene ad, så ved at træne, udvikle og sætte fokus på elevernes styrkeområder udvikler de sig også på andre parametre.

 

VI ER STOLTE AF VORES DNA

Vi er meget stolte af vores organisatoriske DNA. Den definerer nemlig, hvem vi vi er. Tåsingeskolens Centerafdeling består af seks DNA-strenge, der alle tilsammen danner fundamentet for vores kultur her på skolen. Den repræsenterer vores børnesyn og vores generelle tilgang til læring. For at lykkedes med at skabe en god skole for alle at gå på, tager vi afsæt i vores DNA. 

SÆRLIGT FOR SAMARBEJDS­PARTNERE

Og andre interesserede selvfølgelig. Tåsingeskolens Centerafdeling er en takstfinasieret skole og eleverne visiteres hertil. For elever fra Svendborg Kommune foregår visitation gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Svendborg Kommune. 

For elever fra andre kommuner kan den økonomiske bevilligende myndighed i hjemkommunen henvise elever direkte til Centerafdelingen.

  • Skoleleder Kasper Føns fortæller om skolen

  • Om Centerafdelingen

  • Hvad er Centerafdelingen?

  • Tåsingeskolen – Officiel film

  • Tåsingeskolesangen