Tåsingeskolens DNA

Vi er stolte af vores organisatoriske DNA, som definerer, hvem vi er.

Vores DNA er det fundament, som vores kultur bygger på. Det repræsenterer vores børnesyn og vores tilgang til læring. Vores DNA er afsættet for at lykkes med at skabe en god skole for alle. 

Lundby/Sundhøj

Som øvrige skoler i Svendborg Kommune vil vi skabe en skole, hvor der er plads til alle. Vi arbejder derfor med det, vi kalder ”mangfoldige læringsmiljøer”. Mangfoldige læringsmiljøer er et udtryk for, at vi tror på, at det har stor værdi og afgørende indflydelse på børns og unges liv og livskvalitet, at de så vidt muligt kan gå i den lokale folkeskole.

Vores afsæt er, at alle børn fødes med evner, ressourcer og potentialer. Børn og unge skal respekteres for det, de er, og det de kan. Samtidig anerkender vi, at vi har en stor gruppe elever i folkeskolealderen, der har behov for øget hjælp, særlig tilrettelagt undervisning eller særlige (specialpædagogiske) kompetencer.

Derfor er vi optaget af at skabe læringsmiljøer til de elever, der nu engang er. Det vil sige, at vi har læringsmiljøer, der afspejler elevernes forskellige behov og tilgange til læring. Og det vil sige, at vi tilbyder en skoledag, hvor der er højt til loftet og plads til forskellige måder at lære på.

At være et ungt menneske i dag, der kender og har indsigt i sig selv, både hvad angår styrker, sårbarheder og holdninger, tror vi på er afgørende i udviklingen som menneske.

Vi vil gerne give vores elever noget mere med, ud over trivsel og faglighed. Vi vil gerne give dem mulighed for at skabe denne indsigt og få mulighed for at få nogle egenskaber, styrker og karaktertræk med, som de kan bruge, uanset hvad de vil, skal og kan efter folkeskolen. Det kalder vi ”væredygtighed”.

For os handler ”væredygtighed” bl.a. om at have mod og kraft til at kunne tage den svære vej i stedet for den nemme udvej. Det handler om at kende sine værdier og grænser; at have modet til at stå ved sig selv og argumentere for sine holdninger, meninger og værdier; at have dedikationen til at arbejde med noget, som man ikke er god til og måske ikke lykkes med i første omgang; at turde fejle; at kunne håndtere modgang og konflikter og at kunne indgå i et respektfuldt samarbejde med mange forskellige mennesker. 

Vores afsæt er, at alle børn fødes med evner, ressourcer og potentialer. Børn og unge skal respekteres for det, de er, og det de kan. Samtidig anerkender vi, at vi har en stor gruppe elever i folkeskolealderen, der har behov for øget hjælp, særlig tilrettelagt undervisning eller særlige (specialpædagogiske) kompetencer.

Derfor er vi optaget af at skabe læringsmiljøer til de elever, der nu engang er. Det vil sige, at vi har læringsmiljøer, der afspejler elevernes forskellige behov og tilgange til læring. Og det vil sige, at vi tilbyder en skoledag, hvor der er højt til loftet og plads til forskellige måder at lære på.

Vi arbejder med co-teaching. Det er en samarbejdsmetode, hvor 2 lærere underviser eleverne i en klasse på samme tidspunkt i elevernes klasselokale. Det er ikke det samme som en tolærerordning. Lærerne skal både forberede, gennemføre og evaluere den fælles undervisning sammen. I klasselokalet skal de 2 lærere sammen skabe inkluderende undervisning, der tilgodeser alle elevers muligheder for faglig deltagelse. Vi har co-teaching i dansk og matematik på alle klassernes ugeskemaer fra 1. – 9. årgang.

Formålet med co-teaching er at skabe læring for elever i faglige vanskeligheder inde i deres egne klasser og dele viden mellem lærere om, hvordan alle elever i klasserne kan blive dygtigere

Vi har arbejdet med co-teaching siden august 2021.

Legen er børns naturlige måde at lære på – både når det foregår i klasselokalet, på legepladsen eller på digitale platforme. I legen undersøger, konstruerer og tester børn virkeligheden, både når den udspiller sig i fysiske og digitale miljøer. Men hvad der er helt naturligt for børn, når de leger med ler, sand eller klodser skal også gælde, når det kommer til digitale teknologier.

Vi arbejder derfor på en seriøs og nyskabende måde med legende tilgange til teknologiforståelse, ligesom vi har fokus på legens betydning i forhold til at skabe god undervisning.

Vi indgår sammen med 11 andre skoler i landet i et skoleudviklingsprojekt omkring legende tilgang benævnt Play@Heart. Projektet støttes af LEGO Fonden.

Vores elever er en del af den rivende teknologiske udvikling, som sker i samfundet i dag og IT og medier er for dem en naturlig og ofte værdiskabende del af deres liv. At det fortsætter sådan, skal vi understøtte.

Vi har derfor fokus på at styrke vores elevers generelle evne til at løse tekniske digitale vanskeligheder og deres evnen til at kunne forholde sig kritisk til information fundet på nettet.

Vi ser det også som vores opgave – på lige fod med jer forældre – at lære dem, hvordan man etisk og moralsk gebærder sig på nettet. Via diskussion og debat på klassen øger vi deres evne til at kunne indgå i og have viden om digital kommunikation. De bliver digitalt dannede!

Tætte relationer og sociale fællesskaber er afgørende for, om vi som mennesker har det godt. Vi har alle brug for at opleve, at vi er en del af noget. Det gælder også jeres barn.

Som skole er vi bevidste om, at vi er en del af de sociale fællesskaber, som er med til at udvikle jeres barn. Fællesskaberne opstår mange steder og mange gange i løbet af skoledagen. Det opstår i klassen, i løbet af frikvartererne, i SFO’en, på lejrskolen, i de store arenaer og i de mindre grupper. Uanset hvor fællesskaberne er, har vi fokus på, at alle elever har mulighed for at være en del af nogle af disse fællesskaber.

Udenfor skolen opfordrer vi jer forældre til at tage hånd om, at eleverne i klassen møder hinanden i sociale fællesskaber ved fx børnefødselsdage, fællesspisninger og andre gode initiativer.

Vores elevers tanker om matematikken er vigtige; hvilke strategier og valg træffer de for at løse et problem? Vi ved, at nogle gange ligger der gode tanker bag et forkert facit, hvorfor processen er så vigtig. Strategier er fleksible i modsætning til algoritmer, og da man i dag bruger matematikken i mange sammenhænge er fleksibiliteten vigtig. Derfor er vi meget optaget af, at vores elever lærer sig forskellige regnestrategier.

Vi ved, at når vores elever taler sammen om matematik i klassen, så får de ny indsigt. Vi er derfor optaget af at skabe en åben og tryg undervisningsatmosfære, som gør at vores elever trygt tør udtrykke sig, spørge, undersøge, eksperimentere og svare.

Matematik er mere og andet end 4 regningsarter – det er en væsentlig del af vores alles hverdag!

Læs mere…

Læsning er et vigtigt element i menneskers dannelse, – både fagligt, personlig og socialt. Vi har derfor stort fokus på læsning i alle fag og har kompetenceudviklet både læsevejledere og dansklærer massivt, således vi i dag har et meget veluddannet vejledernetværk, som understøtter alle lærere med viden om, hvordan vi sikre både opstarten af læseprocessen, og ikke mindst fastholder læseudviklingen op gennem elevernes skolegang.

Vi sigter mod, at alle elever opnår og bevarer motivation og læselyst som forudsætning for læsekompetence i alle fag. En velfungerende læsekompetence indebærer, at eleverne kan afkode, og med udgangspunkt i kontekst, læseformål og læsestrategier, kan forstå, reflektere over, og vurdere tekst, samt at de kan reagere i forhold til teksten.

Et barn der læser bliver til en voksen der tænker!

Læs mere…

Center

Som øvrige skoler i Svendborg Kommune vil vi skabe en skole, hvor der er plads til alle. Vi arbejder derfor med det, vi kalder ”mangfoldige læringsmiljøer”. Mangfoldige læringsmiljøer er et udtryk for, at vi tror på, at det har stor værdi og afgørende indflydelse på børns og unges liv og livskvalitet, at de så vidt muligt kan gå i den lokale folkeskole.

Vores afsæt er, at alle børn fødes med evner, ressourcer og potentialer. Børn og unge skal respekteres for det, de er, og det de kan. Samtidig anerkender vi, at vi har en stor gruppe elever i folkeskolealderen, der har behov for øget hjælp, særlig tilrettelagt undervisning eller særlige (specialpædagogiske) kompetencer.

Derfor er vi optaget af at skabe læringsmiljøer til de elever, der nu engang er. Det vil sige, at vi har læringsmiljøer, der afspejler elevernes forskellige behov og tilgange til læring. Og det vil sige, at vi tilbyder en skoledag, hvor der er højt til loftet og plads til forskellige måder at lære på.

En af grundstenene i det pædagogiske fundament på Centerafdelingen er den miljøterapeutiske ramme. I den ramme er samspillet mellem eleven og den voksne det væsentligste redskab. Rammen er konkrete aktiviteter i den daglige skolekontekst rettet mod elevens nærmeste udviklingszone. Herudover er der fokus på strukturen; bl.a. de fysiske rammer, daglige rytmer, retningslinjer og rutiner.

I miljøterapien arbejdes der bl.a. med to grundlæggende metoder: Spejling
og jeg-støtte. Formålet med miljøterapi er at give eleven mulighed for at udvikle relationskompetencer i en social kontekst, og det gør vi blandt andet netop gennem spejling og jeg-støtte.

Miljøterapien peger på vigtigheden af at skabe rammer, som er velstrukturerede, klare og forudsigelige – men også relationer, der er klare, tydelige, forudsigelige og trygge.

I samarbejdsbaseret problemløsning er udgangspunktet, at elever gør det bedste, de kan.

Samarbejdsbaseret problemløsning handler om, hvordan vi kan handle for at opnå en ønsket adfærd. Kort fortalt handler det om, at hvis “plan A” ikke virker, tilbyder vi en “plan B”, hvor vi ofte sammen med eleven finde de gode løsninger. Vi spørger bl.a. “Hvad skal der til for at du kan være med i…”

Vi arbejder med tydelige strukturer, forudsigelighed og visualisering. Vi ved, at eleverne har gavn af at kende rammen for en opgave, en aktivitet, et frikvarter. Det skaber tryghed og giver ro til læring. Vi arbejder ofte med strukturer, der er visualiserede, vi arbejder med time-timer, der afgrænser tiden og vi arbejder med at forberede eleverne på skift af aktivitet.

Vi arbejder ud fra det perspektiv, at alle er gode til noget. Vi tager afsæt i det, eleven kan, for det er vejen til succeserne. Vi har som mål at fokusere på ressourcer og potentialer uden at vi kommer til at tabe udfordringerne af syne. Samtidig skal vi udfordre eleven der, hvor tingene kan være vanskelige.

Vi er optagede af læring på tre ben. Det betyder, at vi naturligvis har fag og faglig undervisning på skemaet. Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke kommer til at dobbelthandicappe eleverne ved at undlade at stille faglige krav. Samtidig er det vigtigt for at os at bidrage til elevens sociale og personlig udvikling, da det ofte netop er de områder, der kan spænde ben for eleverne. Dette er blandt andet i fokus, når der er “socialfag” på skemaet.

  • Skoleleder Kasper Føns fortæller om skolen